Historiske urtebøger

Oldtiden

 

Ægyptiske læge- og urtebøger

Papyrus Ebers (1600 f.kr.) beskriver 400 forskellige urter og indeholder over 800 opskrifter på helbredende kure til sygdomme. De fleste urter er velkendte.

Antikken

Hippokrates

Født 460 f.kr. Kendt som medicinens fader, og prøvede at fjerne overtroen indenfor medicinen.
Skrev om brugen af ca 400 urter.

Theophrast (372-287 f.kr.)

Elev af filosoffen Aristoteles. Skrev flere værker, hvor 10-bindsværket "Historia Plantarum", samler datidens viden om urter og krydderier, og blev et referenceværk i århundreder. Fulgte med Alexander den store til Indien og indsamlede botanisk materiale. Regnes for "botanikkens fader".

Dioscorides (40–90 e.kr.) "De Materia Medica"

Var romersk militærlæge under kejser Nero. Hans medicinske hovedværk "de Materia Medica" beskriver 600 medicinske planter. Dette værk forbliver et standard referenceværk for alle udøvere af lægekunst i både vesten og mellemøsten!

Plinius den ældre (23–79 e.kr.)

Romersk historiker, naturhistoriker og militærleder. Skrev værket "Naturalis Historia" om naturhistorie og kulturhistorie i 102 bøger, hvoraf kun 37 er bevaret. Beskriver en lang række planter og deres brug, og er et vigtigt referenceværk op gennem middelalderen.

Galenus (131–201 e.kr.) "De Simplicibus"

Født år 131. Studerede medicin på den berømte skole i Alexandria. Var læge for Marcus Aurelius og kirurg ved gladiatorskolen. Skrev mange værker hvoraf "de Simplicicus" var meget kopieret og benyttet i middelalderen. Hans værker systematiserede teorien om "de 4 temperamenter", og hans værker var standard pensum for læger i både europa og den arabiske verden helt op til renæssancen.

Pseudo-Apuleius, de herbarum virtutibus (4.årh)

Antikkens sidste medicinske urtebog. Forfatteren er ukendt. Titelen betyder "om urternes kræfter". Behandler mellem 90-130 planter. Et vigtigt og meget ubredt skrift i middelalderen. Overleveret i over 60 håndskrifter, og er oftest samlet med en række andre antikke medicinske skrifter. Manuskriptet indledes med en traktat om læge-betonie (de herba vettonica), forfattet af Antonius Musa (1.årh.), som var livlæge under kejser Augustus! Derudover afsluttes plantebeskrivelserne ofte med et skrift om animalske lægemidler, Liber medicinae ex animalibus.

 

Middelalderens læge- og urtebøger

 

Lægebog fra kloster Lorsch (Lorscher Arzneibuch), 8. årh.

En vigtig læge og urtebog fra karolingertiden. Skrevet ca 795. Indeholder en omfangsrig planteliste over lægeurter og deres brug og ca 500 recepter på medicinske kure. Manuskriptet indeholder tillige en lang forsvarstale for klostermedinen mod dem, som mener at sygdom er en del af Guds frelsesplan, og at medicinsk behandling strider mod denne plan.
Manuskriptet indeholder også et brev forfattet af den græske læge Anthimus stilet til frankerkongen Theodorik, og indeholder råd om sund ernæring, som forebyggelse mod sygdom.

Link til orginal-ms og oversættelse til tysk:

 

Walahfrid Strabo (808-49)

Frankisk abbed, teolog og urtebogsforfatter. Skrev en urte-og havebog, "Hortulus", hvor han i poetisk form beskriver glæden ved at have en have og beskriver de urter han dyrker og deres medicinske brug og nytteværdi.

Avicenna (980-1037)

Arabisk filosof og læge. Skrev op mod 400 værker, hvor hans medcinske hovedværk "Canon medicinae" ("medicinsk regelsæt"), tidligt blev oversat til latin og fik en stor udbredelse i middelalderen i både øst og vest. Værket bygger på Galens teorier og var et standardværk på de medicinske skoler i Europa og den arabiske verden helt op til det 17. årh. Nævnt og citeret flere gange af Henrik Harpestreng.

Seraphion

Constantinus Africanus (1020-)

Liber graduum
Beskriver i korte kapitler 209 medicinske planter og mineraler.

Salernoskolens skrifter

Regimen sanitatis Salernitanum

Circa instans

Trotula

 

 

Macer floridus (11.årh)

En meget populær og udbredt urtebog i middelalderens europa. Oprindeligt tilskrevet en romersk forfatter fra det 1.årh (Aemilius Macer), men er formentlig forfattet af den frankiske munk Odo af Meung i det 11.årh. Beskriver 77 planter og deres brug. Blev i de følgende århundreder oversat til flere sprog og dannede grundlaget for mange senere urtebøger. Bla Henrik harpestrengs danske urtebog. Blev også anvendt som latinsk lærebog i de danske klosterskoler.

Hildegard af Bingen (1098-1179)

Tysk Benediktinernonne. Skrev to medicinske skrifter: Causa et curae og Physica.
Causa et curae () er indelt i fem dele.

Physica  

Albertus Magnus (c.1206-1280)

Tysk biskop og dominikanermunk. Ophøjet til Doctor universalis (kirkelærer) og helgenkåret i den katolske kirke. Var teolog, filosof, herbalist, alkymist og astrolog.
Viser bla hvordan astrologien kunne benyttes samme med plantemedicinen.
Fandt ifølge legenden "de vises sten" inden sin død. Stenen som gav evig ungdom og kunne helbrede alle sygdomme.  

Petrus Hispanus (1215-1297) "Thesaurus Pauperum"

Danske og nordiske urtebøger

 

Henrik Harpestreng "Liber herbarum"

Latinsk lægebog.

Henrik Harpestreng, Urtebog

Dansk urtebog.

Den arnamagnæanske lægebog (1400?)

Dansk lægebog fra første halvdel af 1400-tallet. Stammer fra Den hellige Claras kloster i Roskilde (Clarisserkloster)
Skriftet er inddelt efter sygdomme, ordnet efter legemets forskellige dele (se f.eks.)

Link til Ms. på det kongelige bibliotek og delvis transkription:

Den Thottske Lægebog (1400-tallet)

Dansk lægebog med baggrund i flere tyske middelalderlige kilder. Bl.a. en tysk oversættelse af "Practica Bartholomei" (s.d.)

Nådendals klosterbog (1480)

Svensk urte - og lægebog skrevet af munkene ved Birgitinerklosteret i Vadstena (Vadstena var et dobbeltkloster). Er skrevet som vejledning til datterklosteret i det finske Nådendal. Bogen er inddelt efter sygdomme og omtaler ca 20 urter og grøntsager.

Skriftet findes online her:

Peder Månsson, "Läkebok" (1522)

Christiern Pedersen, "Legebok" (Malmø 1533)

Ligger lige på grænsen til renæssancen, men forfatteren nævner selv at forlægget er Petrus Hispanus, "Thesaurus Pauperum" (s.d.). Derudover "Ortus sanitatis".
Omtaler næsten 300 lægeurter og henvender sig til den almindelige mand.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.05 | 11:16

...
17.05 | 11:05

yes

...
03.04 | 20:06

En god side. Er der opskrifter på tinkturer, ekstrakter O.l.
så vil jeg gerne høre mere om det

...
30.08 | 09:44

Hi
We can help your website to get on first page of Google and increase the number of leads and sales you are getting from your website. Please email us back fo

...
Du kan lide denne side